MorgenIndsigt

Endnu en gang inviterer vi i Egmonts Fondssekretariat til MorgenIndsigt, hvor vi deler ud af indsigter fra det nyeste nummer af Egmont Indsigt.

Denne gang er vi gået sammen med SygtStærk og sætter fokus på unge med kronisk og alvorlig fysisk sygdom. De drømmer som alle andre unge om et liv med uddannelse og job. Men mange oplever, at systemet spænder ben.

Kom og hør om de nye undersøgelser og de unges personlige erfaringer. Og vær med i samtalen om, hvordan vi kan støtte unge med sygdom i at gennemføre en uddannelse.

Program

  • Livet som ung med sygdom.
    Emma Kaarde, medlem af SygtStærk-komitéen.

  • Ny interviewundersøgelse: Vi kan godt med den rette hjælp
    Johanne Staugaard Johansen, direktør i Maple.

  • Panelsamtale: Hvordan støtter vi unge med sygdom i at gennemføre en ungdomsuddannelse?
    Thomas Leth Frandsen, projektchef og børnelæge på Mary Elizabeths Hospital/Riget.
    Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier.
    Ursula Dybmose, programleder for Børn, Unge & Folkeskole i KL.
    Emma Kaarde, medlem af SygtStærk-komitéen.

Du er også velkommen til at sende invitationen videre til en kollega. 

Vi har desværre begrænset antal pladser, så det er som udgangspunkt kun muligt at tilmelde to personer per organisation. Der oprettes venteliste.

Hvornår: Onsdag den 30. april kl. 8.30-10.00. Men kom gerne i god tid.  
Vi står klar med kaffe og croissanter allerede fra kl. 8.10.  
Hvor: Egmont på Vognmagergade 11, 7. sal

Vi glæder os til at se dig!

Venlig hilsen

SygtStærk og Egmonts Fondssekretariat

Information om arrangementet

Dato og tid Onsdag d. 30. april 2025 kl. 08:30 til 10:00

Tilmeldingsfrist Onsdag d. 30. april 2025 kl. 07:00

Sted Egmonts Fondssekretariat
Vognmagergade 11, 7. sal
1120 København K

Arrangør

Egmonts Fondssekretariat
Tlf. +45 24485655
re@egmont.com

Hop til start tilmelding